Info

lør. 12. aug.

17.00 - 00.00
Justesens Plæne
Entré: 175 kr.
Arrangør: MAB I/S

Der lægges ud med Danser Med Drenge, efterfulgt af Wafande for at afslutte dagen og aftenen med Gnags der har Peter AG i front.
Danser med Drenge har et massivt trofast publikum og er et orkester, der typisk trækker udsolgte huse i Randers, når det foregår indendørs og kan hive flere tusinde gæster, når de spiller udendørs i byen. Deres musik kan vel bedst betegnes som soul-pop-reggae. Ifølge koncertgæsterne er Danser med Drenges største force deres energi og åbenhed på scenen, hvor samspillet mellem sangteksterne fra Klaus Kjellerup og sangerinden Rie Rasmussens fortolkning af dem er den perfekte sammensætning. Bandets koncerter har karakter af syng-med arrangementer, og publikum synger ofte i fuldtalligt kor med på Danser med Drenges sange, hvoraf måske især ”Hvor længe vil du ydmyge dig?” og ”Er der nogle i himlen?” vel er blandt de mest kendte.
Wafande sagde i 2011 ”Gi’ mig et smil”, og det gjorde Danmark ved at skyde ham til top på hitlisten med hans debutnummer, der efterfølgende er fulgt op med mange andre sange og især med fantastiske sceneoptrædener, hvor han giver den fuld gas og får publikum op af stolene.
Gnags viste i starten af 2017, at de stadig kan få folk op af stolene, da deres nye album ’Nørd’ gik ind på førstepladsen på hitlisten, og der er rundt omkring i sommerlandet store forventninger til, at Gnags kan blive et af sommerens helt store trækplastre. Bandet har forsanger Peter AG Nielsen i spidsen, der altid er garant for en god stemning og fest.

Læs mere...

Arrangører

Log på