Vil du prøve kræfter med dig selv og dine venner i en kano på en utraditionel måde og dyste mod andre festugegæster i Randers Ugen. Så er Kanotons noget for dig. Der bliver dystet i tre discipliner på Randers Havn, lørdag den 20. august. Vinderne får en gratis tur i den hurtige RIB-båd samme dag.

På den store havnedag i Randers Ugen er der i anledningen af festugens 40 års jubilæum en nyt sjovt tiltag. Fra kan 10 til kl. 13 er der konkurrence i en anderledes form for kanosejlads. Der er plads til 16 hold i hver af de tre forskellige discipliner. For hver disciplin findes der et vinderhold, som får fribilletter til Fjordcentrets lynhurtige Rib-båd; Havørnen.

De tre discipliner er Ridderturneringen, Balancekunst i kano og Ballonjagt.

I ridderturneringen dystes der i hold af tre-personer. Et hold består dermed af to roere og en ridder. Roerne giver fart og stabilitet, mens ridderne skal forsøge at vælte modstanderens ridder. Ridderen står på en plade. Lansen er udstyret med skum og gaffa-tape. Vinderne er naturligvis det hold der i længst tid for holdt deres ridder ombord i kanoen.

I disciplinen; Balancekunst i kano dystes der om at komme hurtigst gennem en bane med en række balanceudfordringer. Hvert hold består af to personer. Kanoen skal drives frem fra mellem de forskellige markering udelukkende ved at stå så langt tilbage i kanoen som muligt og fjedre i benene. De to roere skal bytte plads. Roerne sidder overfor hinanden og skal samtidigt have nakken i vandet. Og der skal også padles baglæns.

I ballonjagten bliver hver kano udstyret med et antal balloner og en pind til at ødelægge de andre holds balloner. Der skal hele tiden være en ballon i enden af båden. Man må ikke forlade sejladsområdet. Der kan evt. dystes i puljer hvis der er mange hold.

Der dystes i de tre discipliner af to omgange, kl. 10. 15 -11 og igen mellem kl. 12-13. Mød op på Randers Havn og tilmeld dig konkurrencen på dagen i teltet på kajen mellem havnekontoret og VERDO-bygningen.

Kanotons er arrangeret af Fjordcenteret i samarbejde med Randers Eventsekretariat.

Randers Ugen er Danmarks største brugerskabte festuge med mere end 500 arrangementer inden for musik, kunst, teater, sport og meget mere. Randers Ugen 2016 finder sted i dagene den 12. august-21. august. Hele programmet kan læse på randersugen.dk eller via Randers Ugens app til din iPhone og Android-telefon.

Arrangører

Log på