Info

tor. 16. aug.

21.00 - 23.59
Justesens Plæne
Entré: Gratis
Arrangør: MAB

Hvis der er noget der er dansk, så er det John Mogensen, hvis hits har været populære i generationer, blandt både unge og gamle. En fest bliver altid lidt sjovere, når man skråler med på ”Så længe jeg lever”. Men ud over at være en populær sanger, med fortid i Four Jacks, var John Mogensen også en samfunds- revser, der talte den lille mands sag, og netop derfor blev han måske så populær i den brede befolkning. Politikerlede er skam ikke nogen vi har opfundet i disse år. Allerede i 1971 sang John Mogensen ”Der er noget galt i Danmark”, og vi har brokket os lige siden. Bandet Danmarks John leverer et nostalgisk show med sange fra John Mogensens store bagkatalog, og gør det med samme sjæl og ånd som vores savnede folkekunstner. Frontfiguren, der har en slående lighed med John Mogensen, krydrer sammen med bandet deres optræden med lune og hyggelige anekdoter, så publikum føler sig ført tilbage til 70’erne, hvor John Mogensen havde sin storhedstid. Men musikken lever videre, og der lagt op til en fantastisk stemning I DOMEN, når Danmarks John spiller alle de gode gamle sange. Og sanger Brian Arnold ligner, som nævnt, ovenikøbet originalen så meget, at man ikke tror sine egne øjne. Det musikalske lydbillede bliver nøje genskabt og der opstår en magi som ikke er til at tage fejl af når bandet Danmarks John træder op og sætter fart på festen i DOMEN. Glæd dig til sangene om Børge, lille Lasse, Karl Herman og jeg, Ensomhedens gade nr.9, Mig og Margrethe, En tidlig søndag morgen, og alle de andre store hits, der er blevet dansk kulturarv! Hele Danmarks John skal nok sætter Fut i Fejemøget i DOMEN. Der er Gratis Entré, så det er nok en god idé, at komme i god tid

Læs mere... Pressemeddelelse

Arrangører

Log på