Info

tor. 16. aug.

20.00 - 22.00
Værket
Entré: 445 kr.
Arrangør: Værket // Turbinen

UDSOLGT

OBS: Carl Emil Petersen, der skulle på som support på aftenen har desværre måttet melde afbud grundet sygdom. Til gengæld er det lykkedes at få den danske sangerinde Marie Frank på scenen som support for CV Jørgensen.

Man har ikke kunnet opleve Carsten Valentin Jørgensen på en scene i otte år, men nu spiller han en totalt udsolgt turné i foråret og en række festivaljobs i løbet af sommeren. I RandersUgen 2018 kan hans trofaste og store publikum se frem til en indendørskoncert i Store Sal. Med sig har han et formidabelt hold, som består af guitarist Rune Kjeldsen, bassist Knut Henriksen, trommeslager Gert Smedegaard og guitarist Gustaf Ljunggren.

Vi glæder os meget til at kunne præsentere en af Danmarks absolut dygtigste sangskrivere på scenen. CV Jørgensens enorme bagkatalog med klassikere som ’Costa del Sol’, ’Entertaineren’ og ’Bellevue’ har for længst sikret ham en fornem plads i dansk musikhistorie, og måske vi også kan se frem til nogle af de nye sange, der konstant arbejdses på?

Vi er glade for at kunne præsentere et fremragende opvarmningsprogram til CV Jørgensen-koncerten med to kvindelige, danske singer/songwriters, Marie Frank og Kajsa Vala.

Dansk-islandske Kajsa Vala betager publikum med sin blanding af rock, folk og country og sin stemme, der er både stærk og sårbar. Yderligere er hun en fremragende guitarist, og i foråret spillede hun solo i Turbinens Lounge til stor begejstring. Sangerinden trækker på både sine skandinaviske rødder og den amerikanske Nashville-sangskrivertradition, og hun fik for sin optræden ved dette års Spot Festival fem ud af seks stjerner i musikmagasinet Gaffa.

Marie Frank debuterede tilbage i 1999 med 'Ancient Pleasures'. Siden har hendes musikerkarriere resulteret i turneren rundt på de danske og de internationale scener og seks indspillede studiealbums, hvoraf det seneste, 'Kontinua' fra 2015, er Marie Franks første dansksprogede album og markerer en ny start efter næsten 20 år med engelske tekster. Marie Franks lyd er karakteriseret ved at være sprød, stor, charmerende, flyvsk og med en snert melankoli til at holde jordforbindelsen.

Program for dagen: 
Kl. 19.00-21.00 - Barene åbner.
Kl. 20.00 - Kajsa Vala
Kl. 20.20 - Marie Frank

Kl. 20.40-21.00 - Pause

Ca. kl. 21.00 - CV Jørgensen.
Kl. 22.15 - Barene er igen åbne.

Læs mere...

Arrangører

Log på