Info

fre. 17. aug.

22.30 - 01.00
Jazz & Folk Teltet
Entré: Gratis
Arrangør: Randers Musikfond

En af dansk rocks mest kendte, elskede og respekterede sangere er stadig på ”The Never Ending Tour”.En af dansk rocks mest kendte, elskede og respekterede sangere er stadig på ”The Never Ending Tour”.

Og nu er Stærk tilbage med nye indspilninger!

Og det er en rigtig Aarhus-historie; Henning Stærk flyttede i 1970 til Aarhus, som nu er hans anden hjemby. Samtidigt er det 50 år siden, han udsendte sin første single. Det markeres med udsendelse af indtil videre 2 nye singler. Først ’Big Boss Man’ (19. december 2017) og nu ’Someone You Love’ (18. februar 2018), der er skrevet af Tina Dickow - opvokset i Aarhus.

På trods af, at Henning Stærk efterhånden har nået de 69 somre, er de spidse støvler ikke stillet på hylden og tourbussen er ikke kørt i garage!
Henning Stærk udgav sin første single i 1967. Dengang var mediet en syv-tommers vinylplade. Som 68-årig valgte han at vende tilbage til singlemediet - denne gang er det dog digitalt.Sangen afspejler på flot vis, det som Henning Stærk kommer fra samtidigt med, at han ikke hænger fast i en nostalgisk fortid.

Landevejen blev hans skæbne

Siden Henning Stærk begyndte at spille, har det altid været kontakten med publikum og livekoncerten, der har været ledestjerne for hans vej. Selv efter mere end 3000 koncerter og i en alder af 69, glæder han sig, hver gang han skal afsted. Og der skal meget til at holde ham fra det. Selv ikke slidgigt i knæene, som i en periode har betydet, at en stol er nødvendig, har holdt ham tilbage.

”Et liv med rock’n’roll er ikke skånekost. Og mange i min generation - mig selv inklusive - har været hårde ved sig selv. Men lysten til musikken og den magi, der opstår, når man spiller en koncert for et medlevende publikum, holder mig i gang,” siger han.

Derfor fortsætter tourbussen ufortrødent med at rulle i 2018.
”Lysten til at spille er stadig fuldstændig intakt. Og med årene er jeg blevet stadigt gladere for at spille lige nøjagtig den musik, jeg holder allermest af,” siger Henning Stærk.

Arrangører

Log på