Info

tir. 14. aug.

20.30 - 23.00
Jazz & Folk Teltet
Entré: Gratis
Arrangør: Randers Musikfond

Blues & rootsrock-bandet Trouble Cats er aktuelle med nyt studiealbum

Trouble Cats har et nyt motto: ”I 2018 kører vi med katten”. Det er ikke fake news, men den skinbarlige sandhed. Veteranerne fra Aarhus beviser, at katte har mange liv, og Trouble Cats anno 2018 er levende og sprudlende som aldrig før. 27. maj er det nye studiealbum ”4” udkommet.

Første anmeldelse af ”4” er rullet ind. Magasinet Blues News skriver blandt andet, at  albummet ”…ikke indeholder ét eneste nummer, som ikke tåler mange gennemlytninger. Trouble Cats har med 4 leveret et festfyrværkeri af et langtidsholdbart album, som de med rette kan være stolte af.”

Et band i tykt og tyndt
Trouble Cats opstod i 1987, da bluesboomet væltede frem, og spillestedet Fatter Eskil i Aarhus var hjemmebanen. De følgende år blev Trouble Cats et efterspurgt navn og spillede de næste mange år 80-100 årlige koncerter i både ind- og udland og udgav flere album. I 90’erne og 00’erne optrådte Trouble Cats i forskellige udgaver. I 2013 blev den oprindelige kvartet gendannet. I 2016 kom ny trommeslager til, og i dag er Trouble Cats stadig det, de altid har været: Et band med deres helt eget udtryk og en stor kærlighed til bluesrødderne og den enkle rock ’n’ roll.

Trouble Cats er:
Henrik Hansen, mundharpe, vokal
Martin Blom Hansen, guitar, vokal
Morten Brauner, bas, kor
Henrik Thorsen, trommer, kor

Læs mere...

Arrangører

Log på