Info

tor. 16. aug.

12.30 - 13.10
Slotspladsen
Entré: Gratis
Arrangør: Randers Event

Nycirkus, parkour og vilde stunts! Venskab mellem mænd tages under kærlig behandling i prisvindende akrobatik-sensation. Håndtryk bliver til håndstand og klap på ryggen til saltomortaler, når tre akrobater med vidt forskellige personligheder skal lære hinanden at kende. På sjov og rørende vis udforsker de venskab, maskulinitet og den følsomhed der findes i selv den hårdeste machomand. Bromance fik premiere i 2014 og har lige siden turneret uafbrudt over hele verden. Fra en spilleperiode i New York kommer Storbritanniens hotteste akrobatiknavn nu til Danmark. Vær med når de tre akrobater får publikum til at tabe underkæben og rykker grænserne for, hvad den menneskelige krop er i stand til.

Denne forestilling er en del af "Danmarks Internationale Gadeteaterfestival" og bliver til virkelighed i et samarbejde mellem Randers Egnsteater, Randers Bibliotek og Randers Eventsekretariat.

 

 

Arrangører

Log på