Info

fre. 17. aug.

13.00 - 13.15
Houmeden
Entré: Gratis
Arrangør: Randers Event

Lad dig forføre når marionetmesteren trækker i trådene og med sit arsenal af charmerende dukker skaber sin helt egen verden. Ud fra skrald og genbrugsmateriale har Gabriel Calderón bygget sine dukker fra bunden. Det er blevet til de mest fantastiske små figurer. Mød blandt andet rockstjernen Joselito og den harmonikaspillende Gaucho. Ligeså lidt væsen som Gabriel gør ud af sig selv, ligeså meget personlighed overføres til dukkerne. Han ligger hele sin sjæl i dukkerne, der med små detaljer og virtuos teknik springer til live. Langt fra en travl og digital hverdag, drages publikum ind i en hyggelig lille verden fyldt med magi og fantasi. Der er begrænsede pladser til forestillingen, så mød gerne op i god tid for at sikre en plads.

Denne forestilling er en del af "Danmarks Internationale Gadeteaterfestival" og bliver til virkelighed i et samarbejde mellem Randers Egnsteater, Randers Bibliotek og Randers Eventsekretariat.

 

 

Arrangører

Log på