Info

søn. 12. aug.

09.00 - 14.30
Jens Otto Krags Plads
Entré: 60 kr.
Arrangør: Randers Cykleklub af 1910

Randers Cykleklub af 1910 og Randers Cykelmotion byder velkommen til Astral Biking Fjordløbet 2018, som traditionen tro køres den første søndag i Randers Festuge. 
2018 udgaven af Astral Biking Fjordløbet er nummer 42 i rækken.

Løbets start- og målområde flytter i dette års udgave helt ind til Randers Centrum, og får base på Jens Otto Krags Plads.

I år er der mulighed for at vælge fire distancer, 20 km, 35 km, 58 km og 107 km.

Vi kalder selv løbet for Danmarks hyggeligste motionscykelløb, og vi ser igen i år frem til den store folkefest, som Astral Biking Fjordløbet er. 
Løbet har flere forskellige distancer at byde på, og det betyder, at hele familien både de yngre og de ældre, arbejdspladsen, naboerne, strikkeklubben eller idrætsforeningen kan deltage i samme arrangement, uanset niveau og ambitioner.

Vi kårer igen i år årets største hold, samt årets ældste og yngste deltagere, og så er alle forhåndstilmeldte deltagere naturligvis med i lodtrækningen om de mange fine lodtrækningspræmier, hvor hovedpræmien er en cykel.

Igennem flere år har Randers Cykelby støttet løbet, hvilket har betyder, at unge under 15 år (årgang 2003-2018) kun selv skal betale halvdelen af startgebyret.

Se mere information om løbets ruter og priser på www.fjordloebet-randers.dk

 

 

Læs mere...

Arrangører

Log på