Info

lør. 18. aug.

14.30 - 15.30
Dronningekajen
Entré: Gratis
Arrangør: Randers Kommune

Havnens historiske udvikling møder fremtidens byudvikling, når arkivaren og byudvikleren sammen inviterer til havnevandring på Randers Havn. Kom med øg hør om byudvikling med respekt for industrihistorien.

På havnevandringen kan du høre om havneområdets udvikling frem til nu – og de fremtidige ambitiøse planer om byudvikling, som tager form i projektet Byen til Vandet.

Spor af industrihistorien

Arkivar Tina Knudsen Jensen fortæller om havnens udvikling fra historisk tid og frem til i dag. Mens I går rundt på havnen, udpeger Tina sporene fra havnens historiske udvikling.  

Byen til Vandet - havnens fremtid

På havnevandringen kan du også høre om hvad Byen til Vandet betyder for havnens fremtid. Når havneaktiviteterne i løbet af de næste årtier flytter til den nye østhavn, bliver havnearealerne omdannet til attraktive, nye byområder. Byplanarkitekt Malene Lauge Nielsen fortæller om byens ambitiøse byudviklingsprojekt Byen til Vandet, der skal skabes i løbet af de næste årtier. 

Respekt for historiens detaljer

I Randers' ambitiøse byudviklingsprojekt Byen til Vandet er havneområdernes historie et vigtigt tema, der skal være med til at skabe sjæl og identitet til de fremtidige byområder. På turen fortæller Malene og Tina om, hvordan havnens historik kan skabe værdi i fremtidens byudvikling. Sammen med turens deltagere diskuterer de, hvilke synlige spor efter historien, som er vigtige at udnytte i fremtidens byudvikling.  

Guider på havnevandringen er:

Arkivar Tina Knudsen Jensen, Museum Østjylland

Programleder for Byen til Vandet Malene Lauge Nielsen, Randers Kommune

Medbring tøj og sko efter vejret. Alle er velkomne – tilmelding ikke nødvendig. Mødested er ved Havnegadeboksen på Dronningekajen, Byen til Vandets nye mødested og udstillingsvindue. 

Læs mere...

Arrangører

Log på