Info

lør. 18. aug.

08.30 - 09.30
Dronningekajen
Entré: Gratis
Arrangør: Randers Kommune

Fremtidens Randers Havn bliver et rart sted at opholde sig. Start havnedagen med morgenyoga for alle med VANDET SOM TEMA og oplev, hvordan havnen i fremtiden kan blive et sted for ophold og aktiviteter.   

Alle er velkomne - programmet er for både øvede og begyndere -  til yoga med vandet som tema. 

Vi vil begynde med at lave blide bølger i hele kroppen, der hjælper med at  vende opmærksomheden indad. Vi fortsætter med nogle lette hilsner til solen (som vi håber skinner på os). Derefter fortsætter vi med at aktivere vores “vand”-chakra - hare chakraet - med øvelser og blød rytmisk musik, som vækker vores danselyst. Fortsætter med dybe udstrækkende yin yoga stillinger, der giver velvære, “Sælen”, “Svanen” , “Strandvaskeren” og “Fisken”. 

Vi slutter med en blød guidet afspænding.

 

Underviser Irrene Wilsten

Irrene har taget intensive yogauddannelser i Sverige, Indien, Mexico og Bali. Hun er certificeret yogalærer i Asthanga Yoga (RYS 200) fra Centered Yoga, Thailand, Traditionel Tantra Yoga (RYS 200) fra Shri Kali Ashram, Indien, Hatha Yoga (RYS 250), fra Agama, Thailand og Hatha Yoga (50) fra Ashiyana, Goa, Indien. Har de sidste 6 år undervist i Randers og Thailand. Blandt andet i "Gratis sommeryoga i Tøjhushaven", hos FOF Randers og på Randers Yoga Festival 2016/17. I 2015 var hun med til, at danne foreningen YogaRanders, hvor hun er aktiv i bestyrelsen.

 

Havnegadeboksen og Havnedagen

Arrangementet er en del af indvielsen af Havnegadeboksen og Havnedagen. Efter åbnes havnedagen, hvor I kan se de spændende udstillinger om Byen til Vandet og fremtidens klimatilpasning i Randers, ligesom I kan besøge vandsportsforeningerne eller tale med Ungerådet. Der bliver liv og glade dage på havnen!

Læs mere...

Arrangører

Log på