Info

lør. 18. aug.

11.45 - 12.30
Dronningekajen
Entré: Gratis
Arrangør: Randers Kommune

Velkommen til børneyoga for de 6-9 årige børn

Alle børn og forældre er velkomne ved Havnegadeboksen til børneyoga med VANDET som tema.  

Børneyoga ved Havnegadeboksen er en uformel, lettilgængelig og sjov måde at prøve kræfter med børneyoga, uanset om I har prøvet yoga før eller om det er første gang. Samtidig oplever I, hvordan vores alle sammens Randers Havn kan danne rammen om nogle nye aktiviteter - en forsmag på fremtidens byrum ved havnen.

Hvad skal vi lave?

Vi  starter timen med at gøre stemmen, kroppen og hjertet varm. Vi synger og vi danser og for brugt alle sanser. Vi laver yoga stillinger der gør os glade og øvelser der giver ro - det bliver en rigtig god børneyoga time, det kan I tro. 

Hvorfor er børneyoga godt?

  • Bygger på fællesskab, sammenhold, nærvær og empati
  • Forbedrer koncentrationsevnen
  • Styrker og smidiggør kroppen
  • Virker beroligende 
  • Opbygger selvværd
  • Booster kreativiteten
  • Det er ikke konkurrencepræget 

Og så er det bare hammer sjovt! :-D 

Underviser Patricia Ryan

Jeg har dyrket yoga i 8 år, det har været en fantastisk rejse, og det bliver det ved med at være. De oplevelser som yogaen har givet mig vil jeg rigtig gerne dele og give videre til andre. Derfor har jeg taget uddannelsen som Ashtanga Yoga instruktør. Og idag underviser jeg både hos Titaliyoga studio, hos I.F Alliancens gymnastik forening i Stevnstrup, Fitness World på Thors Bakke, samt igennem mit private firma Blueyoga. 

Udover det har jeg taget børneyogauddannelsen hos Yogarollinger v. Helle Nissen, og er blevet helt pjattet med at undervise børn. At se hvor meget de rykker sig fra gang til gang er en ren fornøjelse. Børneyoga handler om at gøre yoga sjovt og lærerigt, give børnene nogle positive oplevelser i fælleskab med andre børn hvor det ikke handler om hvem der er bedst, men i stedet hvordan man hjælper hinanden, giver plads til forskelligheder og har det sjovt og hyggeligt sammen. Når jeg underviser børn handler det for mig om at hjælpe børnene med at udfolde sig kreativt og lade det være en leg at bruge sanserne og bevæge sig.  For begge hold handler det mest af alt om at hjælpe eleverne til at lære sig selv bedre at kende, at udvikle sig selv og at komme i balance, både i krop og sind. 

Havnegadeboksen og Havnedagen

Arrangementet er en del af indvielsen af Havnegadeboksen og Havnedagen. Før og efter yogatimen kan I se de spændende udstillinger om Byen til Vandet og fremtidens klimatilpasning i Randers, ligesom I kan besøge vandsportsforeningerne eller tale med Ungerådet. Der bliver liv og glade dage på havnen!

Læs mere...

Arrangører

Log på